Renæssance:

Renæssancen betyder "genfødsel". Derfor bliver renæssancen tit set tilbage på, som en genfødsel af antikken. Man begyndte igen med det poetiske i digte osv. Videnskabsmænds, politikere, forfatter osv. havde renæssancen som forbillede og brugte meget tid på at efterligne den. I renæssancen bliver kunst en kunststart, før renæssancen havde folk kaldt kunst for lærdom, og derfor ikke noget specielt. Pludseligt blev det til et talent man var født med.  

Det gyldne snit:
Det gyldne snit stammer selvfølgelig fra Grækenland. Det gyldne snit blev opfundet ca. 400 år. f.kr. Ved hjælp af det gyldne snit er det muligt at fremhæve elementer i billeder. Leonardo Da Vinci viste på menneske kroppen, at det gyldne snit også kan bruges der. Men det gyldne snit bliver også brugt i nutidens verden, fx kan det blive brugt i reklamer for at fremhæve det essentielle i reklamen. Det kan blive en rigtig vigtig ting i kunstværker, og derfor er det også vigtigt at analysere det gyldne snit, ned til mindste detalje. 




Fibonacci-talrækken og Phi:

Med andre ord: 1+1=2, 1+2=3, 2+3=5, 3+5=8, 5+8=13 og så videre. For ethvert tal større end 3 i talrækken er forholdet mellem to på hinanden følgende tal 1:1,618 eller Den Guddommelige Proportion.
Fibonaccitalrækken kan ses i naturen, hvor et solsikkehoved for eksempel har 21 spiraler i den ene retning og 34 i den anden – to på hinanden følgende Fibonacci-tal.

Social analyse

Hvad er det for en historisk periode, værket er blevet til?

Impressionismen.

Hvem har bestilt værket?

Billedet blev udstillet på salonen i Paris 1881.

Ligger der en særlig holdning, et særligt ønske bag?

Han vil sætte fokus på børnearbejde fordi, at han ikke kan lide det. Maleriet skulle være med til at sætte problemer under debat, som Georg Brandes proklamerede kunstens opgave i sine forelæsninger på Københavns universitet.

Er der en særlig aftager til netop dette værk?

Det blev godt modtaget i Frankrig og folk mente, at han havde et stort talent. Men i Danmark blev det modtaget anderledes, han fik dog en fornem pris Thorvaldsen Medalje i 1882.

Vi ser to små drenge og en far. Rummet er meget mørkt og det ser ud som, at de har det meget hårdt. I venstre side ser vi den ene lille dreng, han ser meget opgivende ud. Ovenover ham er der et håndklæde, der hænger på en snor. I forgrunden ser vi den sidste dreng, han står på stol og kigger ned på hans fars arbejde. Han ser betaget ud og virker faktisk ikke trist, grunden til dette kan være, at vi ikke kan se hans ansigt. I mellem grunden står der en stor træstamme, som de tre personer bruger som bord til det de laver. I højre side står faren, som er igang med et eller andet arbejde. Bag faren ser vi et lille bål, som de måske bruger til at smede noget. Eller bagerst i billedet er det eneste lys udover bålet i billedet. Baggrunden er nemlig et vindue, hvor lyset kommer ind fra. 

Formanalyse:


Det er en blanding af statistik og dynamisk komposition. Vi kan se kroppene på hattemagerne er dynamiske. Mens deres ben er meget statisk. Derfor er der en blanding mellem dynamisk og statisk. Lyset der kommer ind fra vinduet er meget diagonalt også. Der er slagskygger nede på gulvet fra faren og den store træplade har også en slagskygge, som kan ses på gulvet også. Der er også en slagskygge på den stol, som den lille dreng i midten står på. Rummet virker meget snævert og negativt. Der er meget mørkt, derfor virker rummet mindre. Vi får følelsen af at det er et meget dystert billede, hvilket det også skal give os følelsen af. Vi skal få samvittighed med dem, så vi gør noget for at hjælpe dem. Billedet er malet i sfomato fordi, at rummet ser mere røget og støvet ud. Man ser nærmest igennem en sky af støv.