Renæssance:

Renæssancen betyder "genfødsel". Derfor bliver renæssancen tit set tilbage på, som en genfødsel af antikken. Man begyndte igen med det poetiske i digte osv. Videnskabsmænds, politikere, forfatter osv. havde renæssancen som forbillede og brugte meget tid på at efterligne den. I renæssancen bliver kunst en kunststart, før renæssancen havde folk kaldt kunst for lærdom, og derfor ikke noget specielt. Pludseligt blev det til et talent man var født med.  

Det gyldne snit:
Det gyldne snit stammer selvfølgelig fra Grækenland. Det gyldne snit blev opfundet ca. 400 år. f.kr. Ved hjælp af det gyldne snit er det muligt at fremhæve elementer i billeder. Leonardo Da Vinci viste på menneske kroppen, at det gyldne snit også kan bruges der. Men det gyldne snit bliver også brugt i nutidens verden, fx kan det blive brugt i reklamer for at fremhæve det essentielle i reklamen. Det kan blive en rigtig vigtig ting i kunstværker, og derfor er det også vigtigt at analysere det gyldne snit, ned til mindste detalje. 




Fibonacci-talrækken og Phi:

Med andre ord: 1+1=2, 1+2=3, 2+3=5, 3+5=8, 5+8=13 og så videre. For ethvert tal større end 3 i talrækken er forholdet mellem to på hinanden følgende tal 1:1,618 eller Den Guddommelige Proportion.
Fibonaccitalrækken kan ses i naturen, hvor et solsikkehoved for eksempel har 21 spiraler i den ene retning og 34 i den anden – to på hinanden følgende Fibonacci-tal.

Social analyse

Hvad er det for en historisk periode, værket er blevet til?

Impressionismen.

Hvem har bestilt værket?

Billedet blev udstillet på salonen i Paris 1881.

Ligger der en særlig holdning, et særligt ønske bag?

Han vil sætte fokus på børnearbejde fordi, at han ikke kan lide det. Maleriet skulle være med til at sætte problemer under debat, som Georg Brandes proklamerede kunstens opgave i sine forelæsninger på Københavns universitet.

Er der en særlig aftager til netop dette værk?

Det blev godt modtaget i Frankrig og folk mente, at han havde et stort talent. Men i Danmark blev det modtaget anderledes, han fik dog en fornem pris Thorvaldsen Medalje i 1882.

Vi ser to små drenge og en far. Rummet er meget mørkt og det ser ud som, at de har det meget hårdt. I venstre side ser vi den ene lille dreng, han ser meget opgivende ud. Ovenover ham er der et håndklæde, der hænger på en snor. I forgrunden ser vi den sidste dreng, han står på stol og kigger ned på hans fars arbejde. Han ser betaget ud og virker faktisk ikke trist, grunden til dette kan være, at vi ikke kan se hans ansigt. I mellem grunden står der en stor træstamme, som de tre personer bruger som bord til det de laver. I højre side står faren, som er igang med et eller andet arbejde. Bag faren ser vi et lille bål, som de måske bruger til at smede noget. Eller bagerst i billedet er det eneste lys udover bålet i billedet. Baggrunden er nemlig et vindue, hvor lyset kommer ind fra. 

Formanalyse:


Det er en blanding af statistik og dynamisk komposition. Vi kan se kroppene på hattemagerne er dynamiske. Mens deres ben er meget statisk. Derfor er der en blanding mellem dynamisk og statisk. Lyset der kommer ind fra vinduet er meget diagonalt også. Der er slagskygger nede på gulvet fra faren og den store træplade har også en slagskygge, som kan ses på gulvet også. Der er også en slagskygge på den stol, som den lille dreng i midten står på. Rummet virker meget snævert og negativt. Der er meget mørkt, derfor virker rummet mindre. Vi får følelsen af at det er et meget dystert billede, hvilket det også skal give os følelsen af. Vi skal få samvittighed med dem, så vi gør noget for at hjælpe dem. Billedet er malet i sfomato fordi, at rummet ser mere røget og støvet ud. Man ser nærmest igennem en sky af støv.

- Hvordan konstruerer man et linearperspektiv?

     Det handler om at lave parreelle linjer. 

     Vi startede med at finde midten er papiret her satte vi en prik, som senere bliver til forsvindings punktet. Fra dette punkt skulle, der gå en linje fra vandret igennem hele papiret. Herefter lavede vi to vandrette linjer på 7 cm. og 2 lodrette linjer, som var 5 cm lange. Vi lavede herefter to ortogonale linjer, der går igennem forsvindings punktet. allerede nu lignede vores tegning en form for et rum. Det er vigtigt at alt er tegnet helt præcist eller vil billede få en anderledes virkning. 

- Hvor placeres forsvindingspunktet?

Forsindingspunktet placeres alt efter, hvor i lokalet du sidder. Altså hvis du sidder længst mod højre, skal forsvindingspunktet også placeres i samme side. 

-  Hvad sker der, hvis man flytter forsvindingspunktet ud til en af siderne?

bliver den ene side bredere og mere synlig en den anden. Dørene vil foreksempel blive bredere og alt vil se større ud, præcis som i virkeligheden. Man vil også kalde det en dramatisk tegning fordi, der er stor forskel fra side til side og det vil give et skævt billede. 

Johan Thomas Lundbye - En dansk kyst

Billede data:

Kunstner: johan thomas lundby

En dansk kyst: Et motiv fra kitnæs ved isfjorden.År 1842 - 43, olie på lærred

Netto: 188,5 x 255,5 cm

billedebeskrivelse

Motiv: Hvad ser vi i billedet: i højre side, ser vi en skrænt, og en samling af træer, i venstre side ser vi noget vand, fra noget hav, vi ser også nogle mennesker i midten af billedet.

forgrunden: i højre side er der en busk.

mellemgrund: Der ser vi nogle mennesker, jeg tror det er 3

Baggrund: Vi ser en blå himmel, med mørke og lyse skyer.

komposition: Det er en dynamisk komposition, vi kan f.eks se en diagonal linje, op langs skrantens kant.

Helfigursportræt: For de kongelige, billedet gør at man får sig til, at føle sig lavere end andre.

Halvfigursportræt: Adelige personer, for taget disse billeder. Man har symboler med på billedet for at fortæller noget om sig selv.

Busteportræt: Pas foto. Ingen symboler. Man skal kigge meget på personen ved disse slags billeder.

En face: Lige midt for. Det kan blive fladt.

¾ profil: Skrå. Der kommer lidt rum, når man ser det fra siden af.

Profil: Fra siden. Her bliver det også fladt.  

Det impressionistiske landskab
Refleksion 1. runde

Lyset har generelt meget stor indflydelse på et maleri eller billeder. Lyset kan give forskellige stemninger i billeder. Lyset kan give os et indblik i om billedet er dynamisk eller statisk. Lyset kan give et billede en helt anden mening. Solskin kan give en stemning af harmoni og måske noget idyllisk. Hvis der så derimod er en mørk farve ind over billedet, hvis det regner eller er overskyet, så får billedet hurtigt en negativt og dyster stemning. Lyset er godt til at manipulere med.


Det impressionistiske landskab
Refleksion 2. runde

Monet var kunstner i impressionismen, så det kan selvfølgelig være en grund til, at han malede de samme motiver mange gange. Monet var meget betaget af lyset og dens funktion til næsten, at redigere et billede. Han synes det var spændende at "fange" lyset i sine billedere. Han maler altid noget fra virkeligheden. Han vil vise hele verden, at den forandre sig.

Dette billede har vi selv taget. Det er en gradient fordi, der er en voksende afstand mellem øjet og objekterne. 

Det er en overlapning fordi, der er to objekter, der overlapper hinanden. De har også den samme farve. Intervallet mellem de to objekter er meget lille, hvilket også kendetegner en overlapning.

Det er en gradient fordi, at der er en glidende forandring i størrelse, der giver en illusion af voksende afstand mellem øjet og objekterne. 

Øjne i natten af Carl-Emil

Katten lavet af Carl-Emil

Skibet lavet af Laurids 

  

¨

Tableau Vivant - Kompositionsøvelse 

Dette billede ser meget rodet ud, der er masser af bevægelser. Der er ingen struktur overhovedet. Der er ikke nogle former, som kan give et andet udtryk. Lyset er godt nok ikke så godt, men dette billede er et dynamisk. 

Rembrandt van Rijn: Somson blindes

Dette billede er et statisk billede. Der er ikke de store bevægelser. Billedet er også meget struktureret og ligner mest af alt et opstillet billede. Der er ikke nogle uregelmæssige former eller diagonallinjer. Billedet udstråler af rolighed.  

Pablo Picasso: Gøglerfamilien (1905)






Statisk komposition:

Et statisk billede hviler kompositorisk i sig selv. Symmetri, regelmæssige former som cirkel og kvadrat giver ro.

Dynamisk komposition:

Uregelmæssige former og diagonallinjer skaber spænding og uro. 

Jeg har taget det her billede fordi, at min familie betyder rigtig meget for mig. Når jeg er sammen med min familie så føler jeg mig hjemme og jeg føler mig tryg. Jeg kan sige næsten alt til mine forældre også kan jeg altid få respons fra en anden synsvinkel. Jeg kan stole på min familie og det kan jeg rigtig godt lide. Man kan ikke se mine forældre, men de sidder ved siden af min bror.

Jeg har valgt billedet "Scream", fordi det er et meget karakteriristisk maleri, det er et maleri som har gjort stort indtryk på hele den kunstneriske historie. Maleriet har også gjort stort indtryk på filmindustrien b.la. gyserfilmen "Scream", som er kendt i hele verden. Desuden synes jeg det er fascinerende, at nogle mennesker kan være så gode til, at udtrykke sig kun på et lærred.