Jeg fik til opgave, at kigge på én af Henry Heerups skulpture. Jeg valgte efter at have kigget på de tre kunstværker, at analysere Radiomanden.
Men først vil jeg lige komme ind på hvem Henry Heerup egentlig er:
Henry Heerup var en dansk kunster (1907-1993). Hans kunstværker indbefatter blandt meget andet malerier, litografi, stenskulpturer, linoleumssnit, tegninger samt de såkaldte "skraldemodeller", som jeg har været så heldig, at skulle analysere. Han komponerede sine skraldemodeller af gammelt skrot og skrammel, som han fandt på lossepladser.
Hans kunst gav ham ikke kun anderkendelse blandt kunstkyndige, men også en stor folkelig popularitet og berømmelse. Især den måde han kunne skabe kunsten var en stor inspiration til mange mennesker i verden. Han kunne gøre noget fantastisk ved næsten alting.
1. Jeg startede med at skrive min subjektive mening om skulpturen:
Først dag jeg så skulpturen lagde jeg mærke til at ansigtet på skulpturen var rundt, alt en cirkel. Udover at ansigtet var cirkel-formet, lagde jeg også mærke til at den havde et stort smil. Den virkede ved første indtryk meget positiv. Skulpturen var i sig selv meget lille, hvilket gjorde at man kiggede ned på den. Den havde udover smilet små skræmmer ind i sidden på den, hvilket fik den til at se en smule defekt ud. Min sidste bemærkning var at den så meget surrealistisk ud, altså formen skulpturen så meget underlig ud.
2. Registrering af kunstværket
Kunstner: Henry Heerup
Værkets titel: Radiomanden
Årstal: 1943
3. Analyse af kunstværket
Størrelse:
Skulpturen virker på hvid platform, som også kan ses på billedet jeg har lagt ind på mit oplæg. Men hvis ikke stod på denne platform, ville den virke meget lille i forhold til beskueren. Derfor overvælder skulpturen heller ikke rummet, den ser lidt anonym ud, når man kommer ind i rummet.
Form:
Jeg synes skulpturen virker meget åben - grundet det store smil, som er malede i ansigtet på den. Skulpturen inddrag den neutrale kontrast, som er en meget essentiel ting i rummet. Den virker også meget let, i og med at den er så lille, som den nu er. Formen er som jeg tidligere har nævnt surrealistisk og uorganisk - grundet et ansigtet er meget rundt og formet som en cirkel, hvis man så kigger længere ned, er cirklen sat fast på en slags cylinder.
Akser/linier:
Skulpturen virker meget statisk, fordi at det ser opsat ud, altså en stillestående bevægelse. Skulpturen skal ses fra, så man kan se det meget karakteriseret ansigt, men den kan også ses fra siden, så man kan se de mange detaljer. Den er stående, som et helt almindeligt menneske. Den er balance, men den ligger hovedet lidt på skrå, så den er ikke i fuldstændig balance.
Materiale:
Der brugt træ fra skrot vil jeg gætte på. Konsistensen på skulpturen er meget hård, fordi at den er konstrueret i træ. Cylinder, som skal forestille skulpturens krop er blå, ansigtet er rødt og hvidt, der er også skygger, som ligger sig på skulpturen, altså egenskygge. Dens tilstand kan virke lidt defekt, som jeg også har nævnt tidligere.
Fortolkning:
Skulpturen smiler det kan være fordi at kunstneren gerne vil have, at man skal være glad for det man har. I og med at skulpturen har et ansigt og en krop uden arme og ben, men stadig smiler stort. Den har en positiv effekt på beskueren, fordi at den smiler så meget. Jeg mener ikke at Henry Heerup kun arbejder med de formelle ting i kunstværket. Han lavede tit kunst, så både børn og voksne kunne være med, så jeg tror han prøver, at give beskueren en eller anden form for følelse,
